
Acceptance & Commitment Therapy
I vores arbejde med virksomheder og organisationer, trækker vi blandt andet på viden og metoder fra den evidensbaserede tilgang Acceptance & Commitment Therapy (ACT). Det gør vi, fordi tilgangen har vist sig at være brugbar og effektiv i forhold til en række af de vigtige fokuspunkter der er relevante for organisationer i dag - fra at arbejde effektivt med strategi og mål til stressreduktion og trivselsfremme.
ACT er en værdibaseret tilgang, hvor der arbejdes med den enkeltes og organisationens værdier, og hvordan de kan efterleves igennem engageret handling og målsætninger.
At være bevidst om sine værdier og bruge dem som kompas, er et vigtigt element i vejen mod et meningsfuldt arbejdsliv. Forskning viser, at oplevelse af meningsfuldhed styrker trivslen og kan forebygge mistrivsel som stress og andre psykiske og sociale udfordringer. Et arbejdsliv der har rod i værdier og meningsfuldhed er dermed mere bæredygtigt.
Et formål med brugen af ACT i organisationer er at styrke organisationens fleksibilitet, således at værdier fungerer som kompas for handling, hvor man samtidig er i stand til at forholde sig ærligt og modigt til virkeligheden, også det som er svært, og tilpasse sine handlinger på fleksibel vis. På den måde bliver værdier ikke rigide leveregler (eller blot en liste ord på en tavle), men et kompas, som man aktivt forholder sig til og handler ud fra løbende. Det styrker den enkeltes og organisationens evne til både at kunne omstille sig og skabe vedvarende forandring på tværs af skiftende situationer og udfordringer.
Acceptance & Commitment Therapy (ACT)
ACT er en evidensbaseret terapeutisk tilgang, som er udviklet af psykologen Steven C. Hayes blandt andre i 1980’erne og er siden blevet udbredt i både forskning og klinisk praksis.
Tilgangen tilhører 3. generation af kognitiv adfærdsterapi, som blandt andet baserer sig på metakognition og mindfulness.
ACT i organisationer
Forskning viser, at brugen af ACT i organisationer kan:
Reducere og forebygge stress
Styrke trivslen
Understøtte læringen i implementeringsprocesser
Skabe en øget oplevelse af kontrol over egen arbejdssituation
Øge performance
Arbejdet med ACT i organisationer
ACT baserer sig på 6 kerneprocesser, som man på forskellig vis inddrager og arbejder med i udviklingsprocesser:
Værdier
Kontakt til nuet
Accept
Defusion
Selvet som kontekst
Engageret handling
Man kan arbejde med kerneprocesserne i organisationer på mange forskellige måder, afhængigt af, hvad der er omdrejningspunktet og målet er for samarbejdet. Nedenfor kan du læse om, hvorfor og hvordan arbejdet med de 6 kerneprocesser kan være menings-fuldt i organisationer.
Værdier
Arbejdet med værdier i organisationer handler om at blive bevidst om, hvad der er vigtigt for den enkelte samt for organisationen og virksomheden som helhed. Værdier kan bruges som holdepunkter og kompas for handling, når man oplever udfordringer og svære perioder. Virksomheders værdier kan være tæt forbundet med dens vision og formål, og guide målsætninger. Man kan sige, at værdier er underliggende og vedblivende vejvisere – vi kan ikke opnå vores værdier, vi kan efterleve dem. Målsætninger derimod kan vi opnå, og når vi har opnået et mål, kan vi sætte et nyt mål i overensstemmelse med vores værdier. Fraværet af klare og konsensusbestemte værdier i en organisation kan blandt vise sig som individuel og kollektiv forvirring over retningen (hvor er vi på vej hen og hvorfor?), uenigheder, misforståelser, udfordringer med at nå målsætninger og impulsive beslutninger, der ikke understøtter den overordnede strategi.
Kontakt til nuet
At være i kontakt med nuet handler om tilstedeværelse, nærvær og opmærksomhed i det aktuelle øjeblik. Vores menneskelige sind er igennem evolutionen blevet udviklet til at være opmærksom på fortiden, for at lære af tidligere erfaringer og fremtiden, for at sikre bedst mulig forberedelse på kommende situationer - alt sammen for at sikre egen overlevelse. Det er en god og brugbar evne, men hvis vi ikke samtidig er i kontakt med nuet, indskrænker vi vores evne til at se og acceptere vores nuværende situation og dermed vores handlingsrum. I organisatorisk sammenhæng kan et stort fokus på tidligere erfaringer og fremtidige situationer føre til et mindsket forståelses- og handlingsrum, hvis man ikke også er opmærksom på den nuværende situation og alle dens nuancer. Kontakten til nuet kan styrkes igennem øvelser i mindfulness, som handler om at træne en bevidst og ikke-dømmende opmærksomhed i nuet.
Accept
De fleste mennesker kan have svært ved at være med svære følelser, ubehag og lidelse. Det er naturligt at forsøge at flytte sig fra det som er ubehageligt. Det kan komme til udtryk som undgåelsesadfærd, som kan virke beroligende på kort sigt men ofte forstærke smerten og ubehaget på længere sigt, hvilket kan føre til mistrivsel og destruktiv adfærd. Det er en naturlig mekanisme, som også finder sted i organisationer. Det ses blandt andet, når man ikke ønsker at se virkeligheden i øjnene og derfor ikke kan træffe nødvendige beslutninger, eller når konflikter og uenigheder mødes med tavshed og konfliktskyhed. Accept indenfor ACT handler om at være med og forholde sig til det som er ubehageligt på en åben og anerkendende måde. Det er ikke det samme som at acceptere tingenes tilstand som noget, man ikke vil forandre. Men pointen er, at hvis vi ikke tør kigge på og være med det som er ubehageligt, så mindsker vi muligheden for at håndtere det som er svært på en konstruktiv måde og at leve i overensstemmelse med vores værdier. I organisationer handler accept om at forholde sig åbent, modigt og anerkendende til virkeligheden, også når den er præget af udfordringer, problemer og konflikter. Kun derigennem kan man håndtere det som er svært på en konstruktiv, værdibaseret og bæredygtig måde.
Det iagttagende selv
Vi mennesker har en evne til at iagttage vores tanker og følelser indefra, så vi kan forholde os til dem og hvordan de påvirker måden vi handler, eller ikke handler i vores ydre verden. Den evne kan også være til stede organisatorisk, hvor man som medarbejdere og ledere sammen kan være opmærksomme på, hvordan individuelle tanker og følelser samt kollektive forståelser påvirker handlinger og ageren i organisationen. Evnen til at iagttage og forholde sig til sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger i organisationen kan også styrke en fælles analyse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem de fælles værdier i organisationen og den reelle handlen. Det kan også styrke evnen til at se organisationen ”udefra”, hvilke kan nuancere selvforståelsen og styrke handlingsrummet.
Defusion
Mennesker er følende og tænkende væsner, men vi har meget lidt kontrol over tilstedeværelsen af vores tanker og følelser. Samtidig kan vi have en tendens til at opleve vores tanker og følelser som ”sandheder”, som vi smelter sammen med. Indenfor ACT taler vi om, at vi fusionerer med vores tanker og følelser på en måde, hvor vi lader os overbevise. Hvis vi har en selvkritisk tanke og fusionerer med den, kan vi komme til at tro på, at vi faktisk er inkompetente, ikke gode nok eller hvad den nu kan fortælle os. Vi kan ikke kontrollere hvilke tanker og følelser der dukker op hos os, men vi kan lære at håndtere dem på måder, hvor de ikke får magten over vores selvforståelse, liv og handlinger. Vi kan øve os på at se vores tanker og følelser ”udefra” og som det de reelt er; indre ord og kropslige oplevelser, som gerne må være der, men som ikke behøver at styre showet. Vi kan træne vores evne til at acceptere tilstedeværelsen af vores tanker og følelser, uanset karakteren af dem, og samtidig handle i overensstemmelse med vores værdier og det som er vigtigt for os. Det samme gælder for organisationer. I organisatorisk sammenhæng kan man på samme måde undersøge, om der er antagelser og overbevisninger i organisationen, som man anser som ”sandheder”, men som ikke understøtter værdibaseret handling, arbejdet med målsætningerne og det fælles formål i organisationen.
Engageret handling
Indenfor ACT er den engagerede handling et vigtigt element. Bevidstheden om egne værdier, erkendelser og selvindsigt skaber ikke forandringer og udvikling i det levede liv, hvis man også handler i overensstemmelse hermed. Når man begynder at handle i overensstemmelse med sine værdier og erkendelser, kan man godt opleve ubehag, fordi der er noget på spil og fordi man begynder at handle på nye måder, som man måske ikke har så meget erfaring med. Det kræver derfor både mod og vedvarende engagement at handle værdibaseret. Det kræver forpligtelse overfor sig selv til at prøve igen, også når man fejler. Betydningen af denne forpligtelse til sig selv tydeliggøres ved den vægt commitment tillægges indenfor ACT (Acceptance & Commitment Therapy). I organisatoriske sammenhænge handler engageret handling på samme måde om at forpligtige sig til at handle i overensstemmelse med sine værdier og henimod sine mål, også når det er svært og udfordrende. Det kan blandt andet vise sig vigtigt i omstillingsperioder, forandringsprocesser og perioder med travlhed. Engageret handling handler også om at forholde sig refleksivt, fleksibelt og åbent til situationen og forsøge noget nyt, hvis det man har prøvet ikke fungerer efter hensigten.