Trivsel

Hvad vil det sige at trives? De fleste mennesker har en intuitiv og subjektiv fornemmelse af, hvad trivsel er for dem. Det personlige og alsidige aspekt af trivsel betyder, at der findes forskellige definitioner på trivsel både hos den enkelte og i forskningen omkring trivsel. I den internationale forskning definerer man særligt trivsel ud fra én eller flere af følgende aspekter:

  • Oplevelsen af positive følelser

  • Tilfredshed med ens liv og tilværelse

  • Følelsen af formål og mening med livet

  • Mulighed for personlig udfoldelse

Hos axia har vi i vores arbejde med organisationer og virksomheder fokus på alle de ovenstående aspekter. Vi har dog særligt fokus på formål, meningsfuldhed og personlig udfoldelse. Det skyldes at vi ved at positive følelser, såvel som negative, er flygtige og svære at kontrollere. Derimod er en livsførelse med fokus på, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt for én, og hvordan man kan forsøge at efterleve det igennem sine handlinger i langt højere grad inden for ens egen kontrol. Derfor fokuserer vi særligt på, hvordan man i organisationer kan styrke oplevelsen af formål, mening og udfoldelse igennem værdibaserede handlinger - og derigennem trivslen hos den enkelte og organisationen som helhed.

Kontakt os endelig, hvis vi skal tale om, hvordan vi kan hjælpe med at styrke trivslen hos jer.

Trivsel i organisationer

Trivslen i en organisation har betydning for:

  • Medarbejdere og leders arbejdsglæde, engagementet og motivation.

  • Kapaciteten til læring, udvikling og innovation - og derigennem den individuelle og fælles performance.

  • Evnen til samarbejde og kreativ opgaveløsning.

  • Medarbejderfastholdelse- og omsætning.

Hvordan kan vi arbejde med trivsel i organisationen?

Arbejdet med at styrke trivslen i organisationen kan se ud på mange måder. Vores erfaring viser, at det helhedsorienterede perspektiv og indsatser på alle niveauer i en organisation har en særlig god effekt i forhold til at styrke trivslen på en bæredygtig og vedvarende måde. Vi tilbyder derfor indsatser for medarbejdere, ledere og/eller organisationen som helhed. Vi ved, at alle mennesker såvel som organisationer er forskellige, og vi samskaber og skræddersyr derfor vores ydelser derefter, ligesom vi kan kombinere dem på forskellige måder eller tilbyde dem enkeltvis.

  • Vi tilbyder indviduel sparring og coaching til medarbejdere og ledere, som har ønske om at arbejde med personlig og/eller faglig udvikling. Her kunne et mål være at arbejde mod øget trivsel.

    Læs mere om sparring & coaching her.

  • Kvaliteten af vores sociale relationer har stor betydning for vores trivsel. Derfor kan relationelle udfordringer i teams føre til mistrivsel. Vi kan designe og facilitere teamprocesser med fokus på samarbejdet, udviklingen og trivslen i teamet.

    Læs mere om teamprocesser her.

  • Vi tilbyder psykologsamtaler til medarbejdere og ledere som mistrives. Der kan være tale om udfordringer med stress, angst og depressive symptomer. Forskning viser, at psykologbehandling kan mindske negative symptomer og øge trivslen.

    Læs mere om psykologsamtaler her.

  • At skabe et miljø som understøtter egen og andres trivsel er en afgørende ledelsesopgave med stor betydning for den enkelte og organisationens udvikling og performance. Derfor er trivsel et vigtigt element i ledelsesudvikling.

    Læs mere om lederudvikling her.

  • Vi tilbyder skræddersyede workshops til grupper af medarbejdere og/eller ledere omkring trivsel. Der kan blandt andet fokuseres på hvad trivsel er for jer og hvordan I kan styrke den igennem øget meningsfuldhed, værdier og compassion i organisationen.

    Læs mere om workshops her.

  • Trivsel er afgørende for medarbejdere, teams og organisationers udvikling, performance og overlevelse. Derfor er det ofte meningsfuldt at arbejde strategisk og vedvarende med trivsel i organisationer.

    Læs mere om organisationsudvikling her.

Trivsel i et historisk perspektiv

De forskellige måder man i forskningen definerer trivsel har rod i forskellige definitioner, der har eksisteret siden antikken.

I det gamle Grækenland beskrev filosoffen Aristippus positive og behagelige følelser og oplevelser som værende det ideelle og mest tilstræbelsesværdige i livet. Fra den forståelse udsprang en hedonistisk forståelse af trivsel og lykke med fokus at efterstræbe alt det som føles godt og de positive følelser forbundet med det.

Samtidig beskrev den græske filosof Aristoteles et modstykke til den hedonistiske forståelse og definerede en eudaimonisk livsførelse. Han beskrev, at det at leve eudaimonisk, er at leve meningsfuldt, til forskel fra den hedonistiske tankegang, hvor det gode liv handler om oplevelsen af nydelse og positive følelser.